KHL 2020-21

KHL
Sæson2020-21
Sæson nr.13
Periode2. september 2020 - 28. april 2021
MesterAvangard Omsk (1. titel)
AndenpladsCSKA Moskva
Antal hold23
Kampe spillet765
Totalt antal mål4.032 (5,27 pr. kamp)
Største hjemmesejr7 mål
Avtomobilist - Kunlun (7–0)
8. september 2020
CSKA - Sotji (7–0)
14. november 2020
Største udesejr7 mål
Vitjaz - SKA (1–8)
12. november 2020
Største antal mål12 mål
Ak Bars - Torpedo (7–5)
19. november 2020
KHL

KHL 2020-21 var den 13. sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 23 hold, der indledte sæsonen med et grundspil med 60 runder, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Gagarin-pokalen blev vundet af Avangard Omsk, som i finalen besejrede CSKA Moskva med 4-2 i kampe, og som dermed fik revanche for finalenederlaget i til netop CSKA i 2019. Mesterskabet blev afgjort den 28. april 2021, hvor Avangard Omsk på hjemmebane i Balasjikha, hvor holdet spillede sine kampe i denne sæson mens den ordinære arena hjemme i Omsk blev renoveret, vandt den sjette kamp i finaleserien med 1-0 på et mål i første periode scoret af Sergej Toltjinskij, som inden denne sæson var skiftet til Avangard fra netop CSKA, og som efter finalen blev kåret som slutspils-MVP. Avangard vandt Gagarin-pokalen for første gang, eftersom holdets bedste resultat i KHL indtil da havde været finalepladserne i sæsonerne 2011-12 og 2018-19. CSKA var i finalen om Gagarin-pokalen for tredje sæson i træk, og for fjerde gang i løbet af de seneste fem sæsoner (hvis man fraregner sæsonen 2019-20, hvor slutspillet blev afbrudt på grund af COVID-19-pandemien). Det var Avangard Omsks første nationale titel, siden holdet vandt Ruslands Superliga i ishockey 2003-04.[1]

I slutspillet blev de to første runder afviklet helt uden overraskelser med det højst seedede hold som vinder af alle serier i både konferencekvartfinalerne og -semifinalerne. De to konferencefinaler var derfor begge et opgør mellem de to divisionsvindere fra grundspillet i den pågældende konference. I Vestkonferencen besejrede CSKA Moskva SKA Sankt Petersborg med 4-2 i kampe om en plads i finalen om Gagarin-pokalen, mens det tilsvarende opgør i Østkonferencen blev vundet af Avangard Omsk med 4-3 i kampe over Ak Bars Kazan.

  1. ^ KHL - Avangard wins Gagarin Cup, Tolchinsky sinks former colleagues (28. april 2021) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy